Menu

Victor Froholdt forlænger med FCK

image Victor Froholdt
29. januar 2023 kl. 20:08
Tidligere Vallensbæk IF spiller har succes i FCK

Den tidligere Vallensbæk IF fodboldspiller Victor Froholdt har gjort det så godt siden skiftet fra Vallensbæk IF som 12 årige til FC København, at han nu har forlænget sin kontrakt til 2025!

”Victor er en taktisk dygtig spiller, der er løbestærk og med en stor fysisk kapacitet. Han har en rigtig god mentalitet rent træningsmæssigt, hvilket kommer til udtryk i en stor lyst til at udvikle sig,” siger udviklingsdirektør Sune Smith-Nielsen og fortsætter:

”Han er målrettet og ambitiøs, og tog allerede i efteråret skridtet fra U17- til U19-holdet. Og indenfor de kommende år skal vi sammen løfte ham videre til det næste skridt, så han forhåbentligt kan tage turen hele vejen op på førsteholdet,” lyder det fra udviklingsdirektør Sune Smith-Nielsen.

Froholdt scorede 11 gange i U17-ligaen i efteråret, inden han blev rykket op på U19-holdet, som han nettede en enkelt gang for i U19-ligaen inden vinterpausen. Han er desuden noteret for fem kampe i UEFA Youth League.

”At underskrive en ny kontrakt med FCK er kæmpestort, og noget jeg har arbejdet for længe. Jeg har aldrig villet noget andet, for træningskulturen er i særklasse i klubben, så man udvikler sig hver dag, og bliver bedre takket være gode trænere og gode medspillere,” siger Victor Froholdt.

Offensivspilleren, der både kan spille centralt på midtbanen og på kanten, kom til hovedstaden som 12-årig fra Vallensbæk, og ser frem til flere år på Frederiksberg. 

Super godt gået Victor, hele Vallensbæk hepper på dig!

Luk