Menu

⭐ Årets Idræts og Frivilligefestival ⭐

image
16. marts 2025 kl. 17:51

I onsdags var vi til Årets Idræts og Frivillige festival i Idrætscenteret. Mere end 450 idrætsudøvere, trænere og frivillige var samlet for hylde fællesskabet, foreningerne, og de mange frivillige kræfter, der gør en forskel hver eneste dag.

 

Vi var så heldige at være nomineret i flere kategorier ved uddelingen af årets idrætspriser, hvor Firat Turan (Træner på U10) vandt Ungdomslederprisen 2024  🏆 Firat har de sidste par år gjort et kæmpe stort arbejde som frivillig i Vallensbæk IF - Tak for indsatsen og kæmpe stor tillykke til Firat fra hele klubben

 

⚽ 1. senior blev hyldet for deres oprykning til Serie 1. Efter et par år med mange tabte kampe og nedrykninger, er de nu på vej tilbage og drømmen er mindst at komme tilbage til Sjællandsserien. Stort tillykke til spillerne og teamet bag 1. senior⚫🟡#viervallensbæk

 

 

Der var pyntet op til fest i Hal 1 🎉 og Hal 2 var fyldt med aktiviteter (Fodbolddart, minigolf, "bord"fodbold og meget mere) Her brugte specielt 1. senior tiden inden maden. Alt var en konkurrence om at vinde, hygge og bare være sammen.

Da det blev vores tur til at spise, sad alle fra Vallensbæk IF sammen. Når vi er samlet hygger alle på kryds og tværs også betyder det ikke så meget om man er spiller, træner eller formand i klubben #viervallensbæk ⚫🟡⚽

 

Tak til Kommunen for et rigtig godt og hyggeligt arrangement - Vi glæder os til næste år og håber på at kunne fejre endnu flere fra Vallensbæk IF 🤞

 

I kan Se flere billeder og videoer på vores Facebook, Vallensbæk IF

Luk